Børnedyrskue 9.-10. juli 2022

Børnedyrskue afholdes i forbindelse med ‘Gamle Dage paa Hestebedgaard’

Det er muligt at tilmelde sig følgende klasser: 

Klasse 1: smådyr fremvisning og bedømmelse (alle dem der kan være i bur)
Klasse 2: fotokonkurrence for katte. Billederne skal være modtaget på mail senest den 1/7 (oroevet@horsemovement.dk). De 3 bedst placerede vil få deres billede trykt på lærred. 
Klasse 3: hunde fremvisning, mønstring og bedømmelse.
Klasse 4: hundetricks (fremvis din hunds bedste tricks)

Tilmelding skal ske via mail: oroevet@horsemovement.dk
Anfør:
– navn, alder og tlf på ejer/kontaktperson 
– Dyrets art, race, alder og køn
– Hvilken klasse/klasser man ønsker at deltage i.

Tilmeldingsfrist 1/7 

Betaling skal ske til: 
Hestebedgaard på Mobilepay 150093
Pris 40,- kr pr klasse/dyr

Derudover er der to konkurrencer, der ikke kræver tilmelding eller betaling. 

Tegnekonkurrence: 
1. Tegn dit yndlings dyr
Tegninger kan indleveres på pladsen fra lørdag kl 12 og sidste frist for indlevering er søndag kl 10. Husk navn og alder på alle tegninger. Man skal være tilstede når vinderen kåres.

2. Quiz om dyresprog
Findes på pladsen begge dage. Kom og se billeder af kropssprog og se om du kan aflæse hvad dyrene siger. 
Der trækkes lod mellem de rigtige besvarelse. 

Program lørdag
Kl 9.30 -10 smådyr ankommer
Kl 10:00 pladsen for smådyr åbner
Kl 11-13 ponytrækning for de mindre børn i haven
Kl 13-14 dyrlægen bedømmer smådyrerne 
Kl 14:00 smådyr pakker sammen og tager hjem
Kl 15:00 hunde ankommer
Kl 15-16 hundefremvisning, mønstring og bedømmelse

Program søndag
Kl 9.30-10 smådyr ankommer
Kl 10:00 pladsen åbner
Kl 10-12 ponytrækning i haven
Kl 12:15 vinder af tegnekonkurrence kåres (på området ved smådyr)
Kl 12.30 vinder af dyre sprog quiz trækkes (området ved smådyr)
Kl 12:45 præmie overrækkelse og udlev af diplomer smådyr
Kl 13:00 vinderne af katte fotokonkurrence kåres
Kl 13:30 smådyr forlader pladsen
Kl 14:00 hundetricks konkurrence 
Kl 15:00 præmie overrækkelse for hunde (både for tricks og bedømmelse fra dagen før)

Generelt: 
Der vil være diplom og præmie til alle deltagere i klasse 1 og 3, samt ærespræmier til de bedste i hver klasse.

Klasse 2 og 4 vil få præmier for de 3 bedste billeder eller tricks. 

Kaniner, gnavere og andre smådyr, der kan være i bur vil få et samlet udstiller areal, og disse dyr forventes at være tilstede begge dage (såfremt dyrene er til at passe under de givne forhold). Man skal selv medbringe bure og tilbehør. 

Alle hunde skal føres i snor, både under fremvisning og på pladsen. 

Undtagelse kan gøres ved fremvisning af tricks, her må den fremvisende hund midlertidigt være uden snor, såfremt den er under kontrol.

Saml op efter din hund!